Madholdet

Ingredienser.

625 g hvedemel

1½ tsk natron

60 g sukker

1 l kærnemælk

8 æg

125 g smør


Palmin til stegning



evt. 1 tsk reven citronskal



Sådan gør du.


Del æggene i blommer og hvide.

Hvedemel, natron og sukker røres sammen til en glat masse sammen med kærnemælken. Æggeblommerne tilsættes sammen med det smeltede smør og reven citronskal.

Æggehviderne piskes stive og vendes i massen.


Stil dejen koldt i ca. ½ time inden æbleskiverne bages.

Æbleskiverne bages i palmin eller andet fedtstof i en god varm æbleskivepande.

Sørg for at der er rigelig med fedtstof i hullerne, så bliver æbleskiverne dejlig sprøde.

Hullerne fyldes ca. 2/3 op med æbleskivedej og når de er bagt på den ene side, vendes de med en gaffel eller strikkepind og bages færdig. Vend dem gerne flere gange, så de bliver bagt jævnt og helt runde.


Du kan holde dem varme i ovnen på 75º efterhånden som du bager dem.


Serveres med sukker og syltetøj.

Æbleskiver

Juleretter

Ca. 90 stk

081211