Madholdet

Ingredienser.

250 g mark champignon

20 g smør

1 lille løg

40 g bacon i tern

3/4 l hønsebouillon

1/4 l god øl. Vær opmærksom på at øllet giver smag til suppen. Så ikke for bitter.

2½ dl piskefløde

1 forårsløg til pynt.



Sådan gør du.


Rens champignonerne og skær dem i skiver.

Hak løget fint.

Bacon skæres i små tern.

Rens forårsløget og skær det i tynde ringe.


Smelt smørret i en gryde. Svits løg og bacon, til det begynder at tage farve. Dæmp varmen og tilsæt champignonerne. Krydr med salt og peber.

Champignonerne må ikke ristes hårdt, men skal kun lige afgive væden. Kom øl på så champignonerne er dækket. Lad det koge op. Tilsæt bouillonen og lad det koge op.Til sidst tilsættes fløden og det koges op igen. Smag til med salt og peber.

Hvis du synes suppen er for tynd, kan den jævnes med lidt maizena rørt ud i koldt vand.

Anret i en skål eller dyb tallerken og pynt med forårsløgene.


Server et stykke brød til.


Champignonsuppe med øl

Forret

4 personer

160117