Madholdet
Ingredienser.
800 g fiskefileter
1 gulerod
1 porre
150 g champignon
75 g smør eller margarine
3 skalotteløg
2 dl. hvidvin
2 dl. fiskebouillon
Salt og peber
2 dl piskefløde
citronsaft
Sådan gør du.
Tænd ovnen på 175º
Skær gulerod og porre i fine strimler og champignon i skiver. Hak løgene fint. Kom fedtstof på panden og lad porre og gulerod simre et øjeblik. Tilsæt champignon og lad det svitse i et par minutter. Krydr med salt og peber.
Smør et ildfast fad og drys halvdelen af løgene i bunden. Læg fisken oven på, krydr med salt og peber og kom resten af løgene og grønsagsblandingen ovenpå fisken.
Kom 25 g fedtstof over i små klatter og hæld fiskebouillon og vin over samt så meget vand, at fisken er dækket (kun fisken, ikke grøntsagerne).
Dæk fadet med smurt bagepapir eller stanniol og stil det i ovnen ved 175º. Væsken skal boble, så fisken pocheres. Fisken er færdig, når kødet er hvidt og fast.
Hæld fiskevæden i en kasserolle. Lad det koge ind til ca. 2 dl. Tilsæt beurre manié under piskning, så sovsen får en glat konsistens. Tilsæt derefter fløden og lad sovsen koge op. Smag til med salt, peber og citronsaft.
Sovsen hældes over fisken, og retten gratineres i ovnen et par minutter på øverste rille, så fisken bliver varm og sovsen får farve.
Serveres med løse ris.
Gratinerede fiskefiléter på grønsagsbund
Hovedret
4 personer
071105
250213
Beurre manié:
· 1 spsk. mel
· 1 spsk. Smør
Smør og mel æltes sammen
til en lille bolle, som piskes i
saucen.