Madholdet

Ingredienser.

500g rå marcipanmasse

125 g flormelis

3-4 æggehvider

100 g overtrækschokolade

5 dl piskefløde

4 spsk. orangelikør

1 ds. Figner

1 ds. Mandariner

3 skiver ananas fra dåse.




Sådan gør du.

Tænd ovnen på 225°

Kom marcipanmassen i en tykbundet gryde og varm den op over svag varme. Tag gryden fra varmen, sigt flormelis i og rør grundigt.


Tilsæt æggehviderne, en ad gangen, og rør godt mellem hver. Sæt gryden over varmen af og til, så massen holdes lun. Konsistensen er forskellig i kold og varm tilstand.


Man holder op med at tilsætte æggehvider, når massen er så blød, at den

kan sprøjtes ud af en sprøjtepose.


Mens massen er varm kommes den i en sprøjtepose eller en kræmmerhus lavet af bagepapir.


Kom et lag kransekage på den smurte bund i en springform. Derefter sprøjtes toppe rundt i

kanten. Af resten af massen sprøjtes små toppe ud på et lag bagepapir. De skal bruges til pynt.


Sæt tærtebunden og de små toppe i ovnen og bag i ca. 10 min., toppene skal kun have 6-7 min.

Hold øje med at de ikke bliver for brune.


Lad kransekagen afkøle på en bagerist. Imens smeltes chokoladen over et vandbad.


Når tærtebunden er kold, smøres den med 2/3 af chokoladen. Lad det stivne.


Lad frugterne dryppe af. Skær dem evt. i mindre stykker


Pisk fløden meget stiv og hæld forsigtigt likøren i. Bland halvdelen af frugterne og læg den på

bunden af tærten. Top flødeskummet op inden for kanten. Fordel resten af frugten og de små

kransekagetoppe over flødeskummet.

Resten af chokoladen hældes i ”tynde snore” ud over tærten.


Skæres som lagkage ved serveringen.


Kransekagedrøm

Dessert

4 personer

120307