Madholdet

Ingredienser.

400 g torskefilet eller anden god fisk

4 blade fra savoykål

4 tsk grov sennep

2 dl hvidvin

1 dl vand

Salt og peber



Sådan gør du.

Tænd ovnen på 200°

Skær den tykke stok af savoybladene og blancher dem i kogende vand kun lige til de bliver bløde, ca. 1 minut. Tag dem op og læg dem på noget sugende til de skal bruges.


Fjern eventuelle ben fra torskefileten. Vær særlig opmærksom på dem der sidder langs ryggen. Skær fileten ud i 4 lige store stykker. Krydr med salt og peber og fordel en tsk. grov sennep på hvert stykke. Læg et stk. filet på hvert savoyblad og luk bladet omkring, som en lille pakke. Bind pakken med bomuldssnor.

Anbringes i en bradepande med samlingen nedad, hæld vand og hvidvin ved og læg et stykke sølvpapir over. Damp pakkerne i ovnen i ca. 15 minutter.


Beurre blanc sauce.

Hak skalotteløget fint og svits det i lidt smør i en gryde, må ikke brune men skal være klare. Tilsæt hvidvinseddiken og kog det ind til det halve. Kom hvidvinen ved og kog igen ind til det halve.

Si saucen og hæld den tilbage i gryden. Skær det kolde smør ud i tern og kom en terning i ad gangen mens du pisker til den er smeltet. Bliv ved med at piske til saucen er cremet. Pas på at saucen ikke koger for så vil den skille og du kan begynde forfra.


Kom hakket dild i til sidst og anret på tallerken.

Sauce i bunden med en savoypakke (husk at fjerne snoren) i midten.


Server et stykke ristet toastbrød til.


Savoyrulle med torsk og beurre blanc

Forret

4 personer

270114

Beurre blanc sauce

1 stort skalotteløg

500 g koldt smør

5 dl hvidvin

2 dl hvidvinseddike

Dild

Salt og peber