Madholdet

Ingredienser.

200 gram smør
200 gram brun farin
125 gram lys sirup
1 teskefuld potaske (med lidt top)
1 spiseskefuld vand
400 gram hvedemel
2 teskefulde kanel
1 teskefuld stødt ingefær
1 teskefuld allehånde
1 teskefuld stødte nelliker
Lidt revet økologisk citronskal
30 gram pillede pistacienødder
75 gram smuttede mandler




Sådan gør du.

Tænd ovnen på 185º


Smørret smeltes i en tykbundet gryde og varmes op.

Brun farin måles af sammen med lys sirup og kommes i gryden, hvor det røres ud.

Rør potaske ud i lidt koldt vand, og rør også det ud i brunkagedejen,

Hvedemel blandes med kanel, ingefær, allehånde og nelliker, og det hele kommes i gryden på samme tid. Røres igen ud.


Riv lidt citronskal i, og tilsæt også de smuttede mandler og pistacienødder.

Vælt brunkagedejen ud på køkkenbordet, og del den i to lige store stykker. Tril dem til to aflange stænger, som pakkes ind i bagepapir.


Læg brunkagedejen i køleskabet til næste dag, eller i fryseren en times tid. Det bedste er dog tålmodighed og lad dejen hvile i køleskabet i mindst 24 timer.


Skær tynde brunkager af stængerne, og læg dem på bagepapir på bageplade.

Brunkagerne bages ved 185º varmluft i ca. 8 minutter.

Lad dem køle helt af inden du spiser dem, så brunkagerne når at blive sprøde.




Brunkager med pistacienødder og mandler


Juleretter

Ca. 100 stk

000000