Madholdet

Ingredienser.

1 lammekrone

Lage:

1 dl olivenolie

2 spsk tørret oregano

1 spsk tørret timian

1-2 fed finthakket hvidløg

Salt og peber


Sådan gør du.

Tænd ovnen på 200°

Tomatsalat:

Vask tomaterne og skær dem i skiver. Læg skiverne taglagt i et lavt fad.

Hak løgene fint og klip purløg i små stykker. Læg det pænt over tomaterne.

Rør en marinade af olie og eddike samt en smule vand. Krydr med salt og peber samt hakket frisk eller tørret oregano. Der findes udmærkede dressing pulver man kan bruge i stedet.

Hæld marinaden over tomaterne og lad salaten trække lidt inden serveringen.


Flødekartofler:

Skyl og rens porren. Skær den i tynde ringe.

Skræl kartoflerne og skær dem i skiver. Smelt smørret på en pande og steg kartoflerne til de har fået lidt farve.

Anbring porreskiverne i et ildfast fad og læg et lag kartofler ovenpå. Krydr med salt og peber. Drys med revet ost. Læg endnu et lag kartofler og gentag salt, peber og ost. Sådan gør du til der ikke er flere kartofler. Hæld fløden over og sæt fadet i ovnen i ca. en halv time. Du kan lige mærke med en kniv om de er møre.

OBS. I stedet for ost og fløde, kan du bruge mornay sauce.


Lammekrone:

Bland ingredienserne til lagen sammen og mariner lammekronen i min. 2 timer, gerne natten over.

Brun kronen på en stegepande i det marinade, der hænger ved.

Sæt stegepanden i ovnen og giv lammekronen ca. 35 - 40 minutter.

Skær kronen op i koteletter hver med et ben på.

Anret på tallerken med flødekartofler, tomatsalat og eventuelt nogle grønne oliven.



Lammekrone med flødekartofler og tomatsalat

Hovedret

4 personer

110219

Flødekartofler:

800g kartofler

1 porre

50 g smør

¼ piskefløde

Salt

Peber

Revet ost




Tomatsalat:

4 modne tomater

1 løg

1 lille bundt purløg

Dressing:

5 spsk. olivenolie

2 spsk. hvidvinseddike

1 spsk. vand

Salt, peber og oregano