Madholdet

Ingredienser.

1 kg svinekød (skinke eller mørbrad)

12 enebær

1 tsk tørret rosmarin

50 g smør

¼ l piskefløde

2 dl creme fraiche 38%

1 tsk groft salt

Friskkværnet peber

Kulør og evt. mel til jævning


1 broccoli som tilbehør


Sådan gør du.

Tænd ovnen på 200º

Skær svinekødet i tynde strimler. Smelt smørret i en tykbundet gryde til det er gyldent.

Brun halvdelen af kødet og tag det op. Dernæst den anden halvdel. Læg kødet tilbage i gryden.

Tilsæt fløde, creme fraiche, salt og peber. Knus enebærene og rosmarin og kom det op i gryden.


Sæt låg på og lad retten simre i ca. 1 time. Smag den til og tilsæt lidt kulør. Er den for tynd jævnes den med lidt mel udrørt i koldt vand.


Kartoffelmos i cocotter.

Skræl kartoflerne og skær i mindre stykker. Kog dem i usaltet vand i 20 minutter. Hæld vandet fra og lad dem dampe tørre.

Mos kartoflerne og tilsæt smør og fløde og rør godt rundt.

Del æggene i blommer og hvide. Pisk blommerne i mosen en af gangen. Pisk mosen godt igennem.

Tilsæt de hakkede hasselnødder og smag til med salt og peber.

Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i mosen. Hæld den i portionsformene og bag dem i ca. 35 minutter ved 200º.


Anret enebærgryden med kartoffelmosen og dampet broccoli som tilbehør.

Karolines enebærgryde med bagt kartoffelmos

Hovedret

4 personer

161115

Bagt kartoffelmos i cocotter.

750 g kartofler

50 g smør

½ dl piskefløde

2 æg

1 dl hakkede hasselnødder

1 tsk groft salt

Friskkværnet peber