Madholdet

Ingredienser.

500 g friske svampe
Olie til stegning
2 kviste bredbladet persille
150 g mascarpone flødeost
Salt, peber
4 perlehønebryster
2 dl marsala
5-6 store kartofler
150 g revet ost
20 g smør
2 skalotteløg
½ dl hasselnødder i flager
2 store håndfulde babyspinat




Sådan gør du.

Tænd ovnen på 200º


Rens svampene grundigt og hak 1/5 af svampene. Steg de hakkede svampe møre i lidt olie. Bland dem med hakket persille og mascarpone og krydr med salt og peber.

 
Løft forsigtigt skindet med en finger og stop svampeblandingen ind under skindet på perlehønebrystet. Fold spidsen af brystet ind under vingebenet og læg det i et ovnfast fad. Hæld marsala hen over og sæt fadet i ovnen i ca. 25 min.


Skræl kartoflerne og riv dem groft. Pres væden fra og bland kartoflerne med revet ost, salt og peber. Bred kartoflerne ud på en bageplade i en stor firkant og læg smørret oven på. Bag kartoflerne i ovnen sammen med perlehønen i ca. 20 min.


Hak skalotteløg. Steg resten af svampene sammen med skalotteløg og hasselnødder til de er møre, ca. 5 min. Krydr med salt og peber og bland lige inden servering spinaten i.
Skær kartoffelkagerne ud i 2 firkantede stykker og form dem til kurve ved at lægge dem ned i en skål. Fyld dem med svampe.


Anret kurven og perlehønebrystet sammen med stegeskyen fra fadet.



Perlehønebryst med marsala og svampe/spinat kurv

Hovedret

4 personer

180116