Madholdet

Ingredienser.

180 g speltmel

180 g hvedemel

3 dl lunkent vand

25 g gær

2 tsk sukker

1 tsk salt

½ spsk olivenolie




Sådan gør du.

Tænd ovnen på 225°


Pisk vand, gær og sukker sammen og lad det stå 3-5 minutter - så går gæren i forbindelse med sukkeret. Tilsæt halvdelen af melet og ælt det godt sammen og lad det igen stå 3-5 minutter, så gær-processen kan tage fart inden der tilsættes salt og olie (salt hæmmer gæringen).


Derefter tilsættes resten af melet og det æltes godt sammen. Der skal æltes i ca. 5 minutter til dejen har en glat overflade. Drys den med lidt mel og lad den hæve i ca. 20 minutter


Læg dejen ud på et mel-drysset bord og fold dejen sammen 2-3 gange. Del dejen i 12 dele.

Rul hver del ud til en lille rondel på ca. 8 cm. Pensl med olie og drys med oregano. Anbring små terninger af feta på midten og fold dejen ind over. Vend dejen om så samlingen vender nedad og sæt bollen på en plade med bagepapir.

Pensles med sammenpisket æg og bages i ovnen i ca. 12- 15 minutter.

Serveres lune.


Fyldet kan varieres, så det passer til de retter det skal serveres til.

Kuvertbrød med oregano og feta

Tilbehør

Ca. 12 stykker

191015

Fyld.

2 spsk olivenolie

Tørret oregano

Feta ost i tern