Madholdet
Ingredienser.
8 skiver Bresaola
5 æg
1 dl fløde
1 knivspids muskatnød
Salt og peber
2 spsk purløg
2 spsk hakket persille
1,5 dl cremefraiche 18%
1 spsk tomatkechup
1 tsk chilsovs
Spæde salatblade
Kapers
Grønne oliven
Rød peber skåret i strimler
Sådan gør du.
Pisk æg og fløde sammen. Krydder med salt, peber og muskatnød.
I en lille tykbundet gryde tilberedes røræggene. Rør rundt i æggemassen med en dejskraber, så den ikke får lov at sætte sig fast på bunden. De skal være cremede og bløde.
Når røræggene er færdige, kommes de over i en skål og vendes sammen med purløg og hakket persille. Afkøl æggene.
Dressingen laves ved at røre cremefraiche sammen med ketchup og chilisovs. Smag til med salt og peber.
Fordel en stribe af røræg på hver bresaola skive. Rul sammen og læg rullen med samlingen nedad.
Bresaolarullerne anrettes ovenpå salatbladene. Kapers, grønne oliven og rød peber drysses ud over rullerne og slut af med at dryppe dressingen over.
Server et stykke brød til.
Bresaolaruller med krydderurte-
Forret
4 personer
150118