Madholdet

Ingredienser.


Pandekager:

3 æg

100 g hvedemel

75 g sukker

2½ dl mælk

50 g smør (smeltet)

1 spsk smør til stegning


Sådan gør du.

Pisk æggene sammen med mel, sukker og lidt mælk. Tilsæt smør og resten af mælken lidt ad gangen under piskning. Stil dejen i køleskab 30 min.

Steg pandekagerne ved god varme på en slip let-pande, der er ca. 20 cm i diameter. Steg kun den første pandekage i smør, for der er rigeligt fedtstof i dejen til at stege i.


Appelsincreme: Kom vaniljekorn og -stang i en gryde med mælk, majsstivelse, æggeblomme og sukker. Pisk det godt sammen og kog cremen under omrøring ca. 4 min.

Læg husblasbladene i blød i koldt vand 5-10 min. Knug vandet ud, kom husblassen i den varme creme og rør, til den smelter. Hæld cremen i en skål og drys med sukker. Lad cremen blive kold og smag den til med orangelikør/appelsinsaft og appelsinskal. Vend letpisket flødeskum i cremen.

Smør pandekagerne med cremen og rul dem sammen. Læg de fyldte pandekager i et fad med lukningerne nedad.


Abrikossyltetøj: Hak abrikoserne fint og kog dem i en gryde under låg med sukker og vand. Abrikoserne skal småkoge ca. ½ time ved svag varme. Blend evt. til ensartet konsistens. Du kan også købe et glas abrikossyltetøj i stedet.

Smør syltetøjet i et jævnt lag på pandekagerne og drys med ristede mandelsplitter og appelsinstrimler.



Rådhuspandekagerne opbevares i køleskab, til de serveres samme dag.



Rådhuspandekager

Dessert

4 personer

110219

Appelsincreme:

1 vaniljestang (kornene og den tomme stang)
½ l sødmælk
40 g majsstivelse
1 æggeblomme
75 g sukker
2 blade husblas
2 tsk sukker
1 lille glas orangelikør eller appelsinsaft
2 tsk fintrevet appelsinskal
1½ dl piskefløde (flødeskum)



Abrikossyltetøj:

15 tørrede abrikoser
75 g sukker
ca. 1½ dl vand


Pynt:
Ristede mandelsplitter og appelsinstrimler(julienne)