Madholdet

Ingredienser.

8 skiver kalveinderlår

2 syltede agurker

2 spsk smør

2 dl vand

½ grønsagsbouillon terning

Tandstikker eller kødnåle

Sauce.

200 g svampe

2 spsk mel

1-2 dl creme fraiche

1 spsk soya

½ tsk timian

2-3 spsk portvin

Salt og peber






Sådan gør du.

Kartoffelkroketter.

Skræl kartoflerne og kog dem møre i usaltet vand. Mos kartoflerne og pisk æg og smør i.

Smag mosen til med salt og peber og kom den op i et smurt og rasp-drysset fad. Lad det stå til afkøling.

Vend mosen ud på et skærebræt og skær den ud i passende stykker. Vend stykkerne i først mel, dernæst i æg og til sidst rasp. Lad dem hvile lidt, så raspen sætter sig fast.

Varm olien op i en gryde eller høj stegepande og steg dem gyldne og sprøde, 4-6 minutter. Hold dem varme i ovnen.

Kalveruller.

Bank kødstykkerne ud med en knyttet hånd. Del hver agurk i 4 stave og læg en på hvert kødstykke. Rul kødstykkerne sammen og sæt en kødnål i for at holde dem sammen.

Smelt 1 spsk fedtstof i en gryde og steg rullerne til de er jævnt brune hele vejen rundt. Hæld vand og bouillonterning ved og lad dem simre under låg i 15-20 minutter.

Sauce.

Rens og skær svampene i mindre stykker. Svits dem i en kasserolle i resten af fedtstoffet i ca. 5 minutter. Drys mel over mens der røres godt rundt. Hæld skyen fra rullerne over under omrøring.

Tilsæt creme fraichen, soya og timian. Kog saucen ind i 3-4 minutter.

Smag til med salt og peber og portvin. Fjern kødnålene fra rullerne, læg dem på et fad og hæld saucen over.


Serveres med kartoffelkroketter og sukkerærter.



Kalveruller i svampesauce

Hovedret

4 personer

240220

Kartoffelkroketter.

700 g. Kartofler til mos

40 g smør

2 æg

Salt

Hvid peber

Evt. revet muskatnød

Panering:

Mel

Æg

Rasp

Olie til stegning.


Sukkerærter som tilbehør