Madholdet
Ingredienser.
Tærtebund.
175 g digestive kiks
100 g smør
Tærtefyld.
1 ds kondenseret mælk
Revet citronskal fra 1 citron
Saft fra 2 citroner
4 æg
100 g sukker
Sådan gør du.
Tærtebund.
Tænd ovnen på 180º
Knus kiksene i en plasticpose evt. med en kagerulle.
Smelt smørret i en gryde. Det må ikke brune. Bland det sammen med de knuste kiks til en masse, der presses ned i de små tærteforme. Sørg for at væggene og bunden ikke bliver for tynde.
Tærtefyld.
Del æggene i hvide og blommer.
Riv skallen af den ene citron på et rivejern. Sørg for ikke at komme ned i det hvide. Det kan give en bitter smag.
Pres saften af begge citroner.
Kom 2 æggeblommer, citronskal, citronsaften og den kondenseret mælk i en skål og pisk det hele godt sammen.
Hæld massen i de 4 tærteforme og bag dem i ovnen i 15-
Tag tærterne ud af ovnen og stil ovnen på 150º
Marengs.
Pisk de 4 æggehvider sammen med sukkeret til det er pisket sejt og skinnende.
Sæt en stjerne tylle i en sprøjtepose og kom marengsen ned i posen. Sprøjt små toppe på tærterne og sæt tærterne tilbage i ovnen. De bages yderligere 10 minutter til marengsen har fået lidt farve.
Tag dem ud og lad tærterne køle af. Brænd evt. efter med en gasbrænder for at give tærterne lidt mere farve.
Server.
Citrontærte med marengs toppe
Dessert
4 personer
270120