Madholdet
Ingredienser.
75 g marcipan
2 spsk mælk
4 æggehvider
2½ dl sukker
Kirsebærcreme.
3 dl piskefløde
2 dl kirsebærsyltetøj
½ dl kirsebærlikør
3 blade husblas
Sådan gør du.
Tænd ovnen på 175º
Riv marcipanen, tilsæt mælk og rør den jævn. Pisk æggehviderne til hårdt skum, rør sukkeret i lidt ad gangen og pisk videre et par minutter. Kom halvdelen af æggehvideblandingen i marcipanen og rør det sammen. Tilsæt den anden halvdel og rør igen.
Smør et stykke bagepapir, drys det med mel og læg det på en bageplade. Marker 2 cirkler på ca. 20 cm. i melet. Bred dejen ud indenfor de 2 ringe og bag bundene i ca. 30 minutter. De skal være sprøde og tørre.
Drys et andet stykke bagepapir med flormelis og vend bundene så oversiden vendes mod florsukkeret. Træk forsigtigt bagepapiret af bundene.
Læg husblassen i koldt vand i ca. 10 minutter. Kram forsigtigt vandet ud og smelt husblassen over svag varme.
Pisk fløden stiv, tilsæt syltetøj og likør samt husblassen i en tynd stråle mens der røres.
Bred cremen ud på den ene bund og læg den anden bund over.
Smelt chokolade i en skål og kom tynde stråler af syltetøj og chokolade på kagen.
Sprød kage med kirsebærskum
Dessert
4 personer
240220
Garnering.
Flormelis
Smeltet chokolade
Syltetøj