Madholdet

Ingredienser.

50 g smør
150 g bacon i tern
2 finthakket løg
2 fed hvidløg
3,5 dl. grønsags bouillon
3 dl. porter
1 dåse flåede hakkede tomater
1 dåse ferskner
2 dl. Creme fraiche 36%
1-2 tsk. karry
¼ rød chili
salt og peber
½ dl. fint hakket persille



Sådan gør du.

Smelt smørret og brun bacon ternene deri. Tages op af gryden og lægges til side. Lad fedtstoffet blive i gryden.


Hak hvidløg og løg meget fint.
Kom karry i fedtstoffet og lad det brænde af, tilsæt løg og hvidløg og svits det til det er gyldent.


Fjern kernerne fra chilien og hak den meget fint.
Tilsæt nu bouillon, porter, chili, flåede tomater og saften fra fersknerne.

Lad det småkoge 10-15 min.


Skær fersknerne i små tern og tilsæt dem sammen med bacon. Varmes igennem uden at koge, smag til med salt og peber.


Suppen anrettes i varme dybe tallerkener med en skefuld creme fraiche på toppen og et drys fint hakket persille.


Server et godt stykke brød til. Evt. mormors kuvertbrød

Fersken suppe med øl

Forret

4 personer

191112