Madholdet

Ingredienser.

1 pakke bacon

1 liter lys kødbouillon

1 dl  langkornede ris

500 g gulerødder

Salt og peber

1 stort løg

25 g smør

1 porre




Sådan gør du.


Klip baconskiverne i små terninger. Skyl porren og skær den i skiver, kasser 1/3 af den grønne top.


Steg baconterningerne i en stor gryde, til de er gyldne. Kom porreskiverne i og lad dem svitse med. Tilsæt bouillonen og bring suppen i kog. Hæld risen i og lad suppen koge i 10 minutter. Skru ned for varmen og lad suppen simre endnu 15 minutter.


Passer suppen gennem en fin sigte eller kør den i en blender. Hæld den tilbage i gryden.


Skræl gulerødderne og riv dem fint på råkostjernet. Kom dem på suppen og lad det småkoge i 10 minutter. Smag suppen til.


Pil løget og skær det i tynde skiver, der steges sprøde i smør på en pande. Drys de sprøde løg over suppen ved serveringen.


Server brød til.

Gulerodssuppe med ristede løg

Forret

4 personer

000000